FLØDEBOLLEKURSUS

admin/ november 16, 2018/ Almindelig, Events, Galleri

Kære piger!

Vinteren falder på, semesteret lakker mod enden, og eksamen står for døren. Det er dermed tid til KØN’s sidste sociale arrangement i 2018, og det skal selvfølgelig stå i hyggens tegn. Vi har den kæmpe fornøjelse at invitere jer alle på flødebollekursus. Her vil der være rig mulighed for at få udfoldet sine kreative konditorevner og ikke mindst at få smagt på de søde sager bagefter.

Sæt jeres kreative og søde tanker i blød, idet der vil være en lille konkurrence til den, der mestrer at lave aftenens bedste flødebolle med en lille præmie til vinderen.

Begivenheden finder sted torsdag d. 29/11 kl. 18.30 i Møllevangsskolens hjemmekundskabslokale. Møllevangsskolen ligger bag BSS på Møllevangs Allé 20.

Aftenen er sponsoreret af Salling Group/Føtex StorcenterNord og er derfor gratis. Der vil udover de hjemmelavede flødeboller være lidt frugt og saft. Så I må meget gerne have spist aftensmad hjemmefra.

Bemærk, at facebook-tilmelding ikke er tilstrækkelig, og at arrangementet kun er for medlemmer af KØN. Er du endnu ikke medlem af KØN, kan du gratis tilmelde dig på: http://kvindeligt.dk/bliv-medlem/

På grund af begrænset tilmelding vil pladserne til arrangementet blive fordelt ud fra først-til-mølle princippet. Der vil dog blive oprettet en venteliste.

Vi glæder os meget til at se jer!

De bedste hilsner
Føtex StorcenterNord & KØN