KARRIEREAFTEN MED HILDEBRANDT & BRANDI

admin/ oktober 29, 2018/ Almindelig, Events, Galleri

Kære piger

Det er med stor fornøjelse, at vi i KØN kan præsentere vores kommende faglige arrangement, som er i samarbejde med konsulenthuset Hildebrandt & Brandi.

Hildebrandt & Brandi er beliggende i Aarhus på Søren Frichs Vej, og de inviterer til karriereaften i hyggelige omgivelser på deres kontor onsdag d. 14/11 kl. 16.30.

Eventet har til formål at skabe kendskab til H&B og få et indblik i, hvordan det er at arbejde som kvinde i et managementkonsulenthus som H&B. Eftermiddagen og aftenen vil byde på personlige beretninger fra konsulenter, som vil fortælle om deres hverdag og deres vej til jobbet.

Aftenen rundes af med spisning, hvor der vil være mulighed for networking med nuværende ansatte i Hildebrandt & Brandi.

Lyder dette spændende og inspirerende arrangement som noget for dig, så sid klar, når tilmeldingen åbner på torsdag d. 1/11 kl. 10.00. Man tilmelder sig her nederst på siden, når der åbnes for tilmelding.
Bemærk, at facebook-tilmelding ikke er tilstrækkelig, og at arrangementet kun er for medlemmer af KØN. Er du endnu ikke medlem af KØN, kan du gratis tilmelde dig på: http://kvindeligt.dk/bliv-medlem/

På grund af begrænset tilmelding vil pladserne til arrangementet blive fordelt ud fra først-til-mølle princippet. Der vil dog blive oprettet en venteliste.

Vi glæder os meget til at se jer!

De bedste hilsner
Hildebrandt & Brandi og KØN