Spring til indhold

Københavnertur med KØN 2023

Københavnertur med KØN 2023

Kære KØN-damer,
 
Vi gentager succesen fra sidste år og inviterer igen vores medlemmer på en tur til København – helt gratis! Her skal vi på studierelevante virksomhedsbesøg, som forhåbentlig kan inspirere jer karrieremæssigt, men turen er også til for at I kan tilbringe tid med jeres studieveninder udenfor de vante rammer. Blandt andet med en lækker middag og drinks torsdag aften.
 
I år er vi så heldige at få lov til at kigge ind hos SEB, BCG, Finansministeriet samt Dansk Industri, som tilsammen repræsenterer spændende muligheder for jer både i det private og offentlige. Desuden vil der være et lille bonus-besøg hos en lokal bager (P.A. Andersen & Sønner) i Vejle, som vil servere morgenmad til at spise i bussen torsdag morgen.
 
Turen finder sted torsdag 23. marts til fredag 24. marts, og det nærmere program ser ud som følger:
 
Torsdag
–  6.20: Mødetid ved Fuglesangs Allé 4
–  6.30: Afgang med bus mod København
–  7.30-8.00: Besøg hos bager inklusiv morgenmad
–  11.15-14.30: Besøg hos SEB (inklusiv frokost)
–  14.30-15.30: Pause og tjek ind hos Annex Copenhagen (gå-afstand fra SEB)
–  16.00: Besøg hos BCG
–  19.00: Middag og drinks ved BCG
–  Herefter fri leg
 
Fredag
–  6.30: Morgenmads buffet åbner hos Absalon Hotel (nabo til Annex Copenhagen)
–  10.30: Vi går i samlet flok mod Finansministeriet (med vores bagage)
–  11.00-14.00: Besøg hos Finansministeriet (inklusiv frokost)
–  14.00-14.30: På gåben til Dansk Industri
–  14.30-17.30: Besøg hos Dansk Industri
–  18.00: Med bus hjem mod Århus (KØN giver aftensmad i bussen)
 
Turen omfatter således transport til og fra København, alle måltider begge dage samt overnatning på Annex Copenhagen.
 
Tilmeldingen åbner fredag 24. februar klokken 12, og de 30 pladser vil blive fordelt efter studie og anciennitet (ved anciennitetslighed efter først-til-mølle).
 
Vi glæder os til en fantastisk tur med jer!
 
De bedste hilsner
Bestyrelsen i KØN