Spring til indhold

KØN x ICT x Jyske Bank

Case event for kvinder

ICT, KØN & Jyske Bank inviterer til en aften til at prøve kræfter med case solving og real life cases.

Har du lyst til at blive klogere på, hvad case solving egentlig er, og om det overhovedet er noget for dig? Er du i tvivl om, hvordan du kan blive mere en del af ”case competition”-verdenen, fordi du endnu ikke har knækket koden til, hvad ICT egentligt er for en størrelse? Eller vil du have et indblik i hvilke problemstillinger, som bl.a. kan være fremtrædende i den finansielle sektor – f.eks. hos Jyske Bank?

Så tilmeld dig Case Eventet onsdag den 9. november kl. 17 i Store Sal – og du kan få svar på dine spørgsmål! 

Der findes flere foreninger og teams på universiteterne verden over, som arbejder med case solving – men hvad er det egentlig at disse teams laver, og hvorfor vil de gerne bruge deres fritid på at løse cases? Vi vil gerne hjælpe med at afmystificere, hvad case solving er på en helt uforpligtende måde, så du kan se, om der gemmer sig en lille konsulent i dig. 

ICT holder med deres case-erfaring oplæg om, hvordan man tilgår cases og hvordan ens toolbox bliver taget i brug, når en løsning skal findes. Herefter skal vi selv prøve kræfter med lidt case solving på to mindre cases, som Jyske Bank har medbragt som eksempler på case solving i det virkelige liv. 

Til sidst vil der være mulighed for networking, når der bydes på lækker aftensmad og drikkevarer.

— PROGRAM —

17:00 – 17:30: Introduktion af KØN, ICT og Jyske Bank

17:30 – 17:45: ICT introducerer problem solving

17:45 – 18:00: Jyske Bank introducerer dagens cases

18:00 – 18:45: Case solving 

18:45 – 19:00: Afrunding af cases

19:00 – 21:00: Mad & Drikke

Vi glæder os til at se jer til en lærerig og hyggelig aften!

— TILMELDING —

Det er gratis at deltage i arrangementet, men begrænset deltagerantal.

obs. det er ikke nødvendigt at være medlem af KØN for at deltage.