Spring til indhold

Medlemsskab i KØN

Tænker du, hvorfor det lige er, at du skal være medlem af KØN? Og hvad et medlemskab indebærer for dig?

Det har vi naturligvis også et svar på: Et medlemskab af KØN er en mulighed for dig! En mulighed for at få et netværk blandt kvinderne på Institut på Økonomi på tværs af uddannelser, årgange og hold. Som medlem af KØN er du sikret invitationer til de spændende, hyggelige og mangfoldige arrangementer, som KØN arrangerer i løbet af semesteret, hvor vi sammen laver noget, der gør hverdagen på IfØ lidt sjovere.

Medlemskabet af KØN er gratis, til gengæld bliver du automatisk meldt ud, når du ikke længere har din daglige gang på IfØ. Alle HA’er skal være opmærksomme på, at det ikke er alle cand.merc linjer, der hører under ifØ.

Hvad betyder det for dig at være medlem af KØN?

Vi vil i KØN arbejde mod, at man ikke skal føle, at man er alene pige her på stedet. Vi vil bestræbe os på, at medlemmerne i KØN bliver bevidste om, hvilke muligheder der er i dette netværk, og at vi sammen kan gøre en forskel for hinanden.

Hvad kan bestyrelsen i KØN gøre for dig?

KØNs bestyrelse er sat sammen, således at vi altid vil være bredt repræsenteret på både årgange og uddannelser. Derfor er vi i stand til at varetage interesser, der angår de fleste kvindelige studerende på IfØ. Desuden er det nemt for dig at komme i kontakt med os, hvis du skulle have lyst til at engagere dig mere i KØNs arbejde, eller du går rundt med en god idé til det næste arrangement!