Spring til indhold

KØN x Deloitte x Cocktailkursus

Så er det igen tid til Semesterstartsmiddag med KØN i samarbejde med Deloitte! 💚💜
 
Kom og vær med når Deloitte inviterer til en spændende og lærerig aften! Der vil blive delt tips og tricks fra både case interviews og cocktailbaren – to discipliner, hvor øvelse gør mester.
 
Deloitte starter aftenen med et oplæg om, hvordan du kan forbedre dine chancer for at komme igennem nåleøjet i de ansættelsesprocesser, som ofte ses i konsulentbranchen – med fokus på case interviews. Derefter tager PV os med på en underholdende og lærerig cocktail-masterclass, hvor vi bliver testet i forskellige discipliner inden for cocktail-kunsten. Traditionen tro afsluttes arrangementet med middag og masser af tid til networking.
 
Programmet for aften:
Kl. 16.45 – 17.00: Ankomst i Byauditoriet
Kl. 17.00 – 18.00: Velkomst og oplæg v. Deloitte
Kl. 18.00 – 19.00: Cocktailkursus med PV
Kl. 19.00 – 21.30: Tapas og networking
Kl. 21.30: Tak for i dag
 
Tilmeldingen åbner d. 9. september kl. 12.00. Der er et begrænset antal pladser, så hiv fat i dine veninder og meld jer til med det samme!
 

Der er desværre helt fyldt💜

 
For at kunne deltage i arrangementet skal man være medlem af KØN. For at være medlem af KØN og deltage i vores arrangementer, skal jeres uddannelse høre under Institut for Økonomi. Se på følgende link, om du kan blive medlem af KØN, inden du tilmelder dig arrangement: https://kvindeligt.dk/bliv-medlem/
 
Vi glæder os til at se både nye såvel som gamle medlemmer til en hyggelig aften.
 
De bedste hilsner
Bestyrelsen i KØN 💜