Spring til indhold

ØKONOM TIL OVERVÅGNING AF DANSK ØKONOMI OG PROGNOSE

Kunne du tænke dig at være med til at udarbejde Nationalbankens prognoser for dansk økonomi? Og vil du være med til at sikre Danmark en robust økonomi? Så er du måske vores nye kollega i teamet Overvågning af dansk økonomi og Prognose.

 Om jobbet

Sammen med fem andre kolleger vil du stå for overvågning af dansk realøkonomi og for at udarbejde Nationalbankens prognoser for den samfundsøkonomiske udvikling. Begge er centrale dele af Nationalbankens samfundsansvar om bl.a. at sikre en robust økonomi med stabile priser.

For tiden er en af teamets kerneopgaver at identificere og undersøge de udfordringer, som vejen ud af coronapandemien giver anledning til. Det kan fx blive din opgave at vurdere, hvor meget pres der er på det danske arbejdsmarked lige nu, eller at finde ud af, hvad der driver udviklingen i det private forbrug. Du vil desuden skulle forberede nationalbankdirektørernes taler og præsentationer i tæt parløb med dem.

Dine arbejdsopgaver vil involvere at:

  • overvåge den økonomiske udvikling i Danmark

  • undersøge og formidle samfundsøkonomiske forhold

  • forberede nationalbankdirektørernes taler og præsentationer

  • udarbejde Nationalbankens prognoser

  • forberede budskaber til pressemøder.

Ud over at være en del af teamet kommer du også til at arbejde i projektgrupper på tværs af bankens afdelinger, det kan fx være i forhold til temaer som lave renter, digitalisering og klimaforandringer. Det er også en vigtig del af opgaverne at deltage i internationale og danske arbejdsgrupper og netværk om den makroøkonomiske udvikling. Teamet er en del af sektionen Makroøkonomisk Analyse i afdelingen Økonomi og Pengepolitik.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en spændende arbejdsplads, hvor høj faglighed er i fokus. Som medarbejder kommer du til at bruge dine økonomfaglige evner og bygge videre på din viden. Du vil også udvikle dine evner inden for samarbejde og formidling. Vi er fokuserede på din udvikling, fx gennem daglig dialog og individuel sparring, og der er gode muligheder for international udstationering.

Hvis du er nyuddannet, bliver du en del af Economist Programme læs mere om programmet her.

Din profil

Du er enten nyuddannet økonom (fx cand.polit., cand.oecon.) eller har nogle års erhvervserfaring. Uanset din baggrund sammensætter vi en spændende opgaveportefølje, der er tilpasset din erfaring. Derudover er det vigtigste, at du:

  • er fagligt og metodisk dygtig og har interesse for samfundsøkonomi

  • er initiativrig, engageret og tager ansvar for at løse opgaver, både på egen hånd og i samarbejde med dine kolleger

  • kommunikerer klart og præcist i skrift og tale på både dansk og engelsk

  • arbejder struktureret og grundigt og kan få tingene fra hånden.

Banken som arbejdsplads

Arbejdstiden deler vi mellem et åbent kontorlandskab på Langelinie Allé med udsigt til vandet og gode muligheder for at arbejde hjemmefra. Vi ønsker at understøtte en arbejdskultur med en god balance mellem arbejds- og fritidsliv. Så alt efter opgaver og samarbejder har du også selv stor indflydelse på, hvor og hvordan du arbejder.

Det er vigtigt for os, at vi har en arbejdsplads, hvor medarbejdertrivslen er høj. Der er et solidt fagligt miljø og kolleger, der er imødekommende og giver sig tid til at dele deres viden.

Vi lægger stor vægt på læring og udvikling, og det prioriteres derfor højt, at vores evner udvikles løbende. Vi tilbyder gode vilkår: sundheds- og tandforsikring, indretning af hjemmearbejdspladsen, gratis parkering og en god kantineordning.

Det sociale liv i banken vægtes højt. Du kan fx blive en del af vores foreningsliv, hvor du bl.a. kan løbe, dyrke yoga, synge i kor eller dele din interesse for kunst med kolleger.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Troels Kromand Danielsen, chef for Overvågning og Prognose (tlf. 6177 9990). Hvis du har spørgsmål til ansættelsesvilkår mv., kan du kontakte HR-partner Rikke Møller Fastø (tlf. 3363 6086).

Ansøgning

Send en motiveret ansøgning, CV og øvrige relevante papirer senest onsdag den 9. marts 2022.

Vi forventer, at der bliver to samtalerunder. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres en personlighedstest.

Ansøg her

Læs mere om jobbet her